Business i Syddjurs: Vindmøller, skovrejsning og kampen om lokale kompetencer

Oktober 2026 samlede flere beslutninger og initiativer med direkte betydning for virksomheder, arbejdsmarked og den fysiske udvikling i Syddjurs Kommune. Måneden var præget af en afgørelse om vindmøller ved Vosnæs, et nyt partnerskab om skovrejsning, næste fase i harmoniseringen af betaling for gadelys samt en uddannelses- og erhvervsmesse, hvor lokale virksomheder mødte unge og forældre.

Kort overblik

Den mest markante planmæssige sag var ministerens afgørelse om tre vindmøller ved Vosnæs tæt på kommunegrænsen til Aarhus. Ministeren for byer og landdistrikter ophævede den 22. oktober Syddjurs Kommunes indsigelse mod projektet. Afgørelsen gav Aarhus Kommune mulighed for at gå videre med kommuneplantillæg og lokalplan, men Syddjurs Kommune oplyste samtidig, at afgørelsen ville blive gennemgået, før kommunen tog stilling til det videre forløb.

På klima- og arealområdet indgik Syddjurs Kommune et KLIMA+ partnerskab med Klimaskovfonden. Aftalen blev underskrevet i Tolløkke Skov i Ebeltoft den 22. oktober og skulle give kommunen flere muligheder for at realisere nye skovprojekter. For lokale lodsejere, rådgivere, entreprenører og andre aktører i arealomlægningen skabte partnerskabet en mere konkret ramme for kommende projekter, selv om aftalen ikke i sig selv fastlagde bestemte arealer eller investeringer.

Kommunen arbejdede også videre med at ensarte betalingen for gadelys på private fællesveje. I oktober gik processen ind i en fase, hvor grundejerforeninger og grundejere skulle informeres direkte om de fælles principper. Sagen havde betydning for lokale boligområder og ejendomme, fordi betalingsmodellen skulle anvendes efter samme principper i hele Syddjurs Kommune.

Vindmøllesagen ved Vosnæs ændrede planforløbet

Syddjurs Kommune havde gennem længere tid protesteret mod Aarhus Kommunes planer om tre vindmøller på 150 meter ved Vosnæs. Kommunen havde gjort indsigelse, fordi projektet lå tæt på kommunegrænsen og dermed kunne få landskabelige og udviklingsmæssige konsekvenser på Syddjurs-siden. Den 22. oktober ophævede ministeren for byer og landdistrikter kommunens indsigelse og vurderede, at møllerne ikke ville få væsentlig betydning for Syddjurs Kommunes udvikling.

Afgørelsen fjernede ikke alle efterfølgende plantrin, men den ændrede kommunens position i processen. Aarhus Kommune kunne nu arbejde videre med kommuneplantillægget og lokalplanen, som skulle skabe det planmæssige grundlag for møllerne. For virksomheder og lodsejere i området betød det, at projektet gik fra en fase præget af nabokommunal indsigelse til et forløb, hvor de konkrete planbestemmelser og den videre behandling i Aarhus blev afgørende.

For Syddjurs Kommune var sagen samtidig et eksempel på den balance, som kommunale planmyndigheder skulle håndtere mellem vedvarende energi, landskabshensyn og lokal udvikling. Ministerens afgørelse fastslog ikke, at projektet var uden betydning for lokale interesser, men den tilsidesatte kommunens formelle indsigelse. Kommunen oplyste derfor, at den ville gennemgå afgørelsen nærmere og vurdere mulighederne for at gå videre med sagen.

Skovpartnerskab gav klimaindsatsen en ny ramme

Syddjurs Kommune blev i oktober en del af Klimaskovfondens KLIMA+ partnerskab. Samarbejdsaftalen var godkendt af kommunens Natur-, Teknik- og Miljøudvalg og blev underskrevet i Tolløkke Skov i Ebeltoft. Formålet var at give kommunen flere muligheder for at gennemføre skovprojekter og styrke arbejdet med klima, natur og grøn arealomlægning.

Partnerskabet havde en lokal erhvervsmæssig betydning, fordi nye skov- og naturprojekter normalt krævede samarbejde mellem kommune, lodsejere, rådgivere, entreprenører og andre faglige aktører. Aftalen beskrev en platform for at modne og realisere projekter, men oktoberbeslutningen indeholdt ikke en offentliggjort samlet opgørelse over konkrete hektar, anlægsbeløb eller tidsplaner for nye skove i Syddjurs Kommune.

Placeringen af underskrivningen i Tolløkke Skov knyttede aftalen til et eksisterende lokalt skovområde i Ebeltoft. Det gjorde partnerskabet relevant både for kommunens klima- og naturpolitik og for den langsigtede anvendelse af arealer i kommunen. For erhvervslivet lå betydningen især i, at kommunen søgte en mere systematisk vej til grøn arealomlægning frem for at behandle skovrejsning som enkeltstående projekter.

Uddannelsesmessen koblede unge med lokale arbejdspladser

Den 27. oktober afholdt Syddjurs Kommune uddannelses- og erhvervsmesse i Rønde Idrætscenters multiarena. Messen var målrettet unge og forældre og samlede erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser og virksomheder. Erhvervsuddannelserne var præsenteret inden for fire hovedområder: teknologi, byggeri og transport; fødevarer, jordbrug og oplevelser; kontor, handel og forretning samt omsorg, sundhed og pædagogik.

Kommunen oplyste, at messen gav adgang til information om mere end 100 erhvervsuddannelser. Blandt de deltagende virksomheder var Djurslands Bank, Ejendomsmægler John Frandsen, Fischer Thorup Byg, Hornslet Apotek, Kolind Autocenter, Kovsted og Skovgård samt MG El-Tekniq. Virksomhedernes tilstedeværelse gjorde messen til mere end en præsentation af uddannelsesinstitutioner, fordi de unge kunne møde lokale arbejdspladser og høre om konkrete brancher og jobfunktioner.

For virksomhederne var arrangementet en mulighed for at synliggøre fagområder, som krævede nye medarbejdere og lærlinge. Den lokale kobling var central, fordi rekruttering til byggeri, handel, bank, sundhed, teknik og service ikke kun handlede om uddannelsesvalg, men også om kendskab til arbejdspladser i Syddjurs Kommune. Messen understøttede derfor forbindelsen mellem kommunens ungegrundlag og det lokale arbejdsmarked uden at udgøre en garanti for konkrete ansættelser.

Gadelys og kommunal drift berørte ejendomme og lokale foreninger

Arbejdet med ensartet betaling for gadelys på private fællesveje gik i oktober ind i næste fase. Syddjurs Kommune forberedte direkte information til grundejerforeninger og grundejere om de principper, der skulle gælde i hele kommunen. Formålet var at harmonisere praksis, så betaling for gadebelysning ikke fortsat blev håndteret efter forskellige lokale modeller.

Sagen havde først og fremmest betydning for private fællesveje, hvor grundejerforeninger og grundejere kunne blive berørt af den fremtidige opkrævning eller fordeling af udgifter. For lokale ejendomsforeninger var den direkte information derfor vigtig, fordi fælles beslutninger om drift og vedligeholdelse ofte blev truffet på foreningsniveau. Kommunens oktoberudmelding handlede om den videre proces og informationen, ikke om en offentliggjort samlet takst for alle berørte ejendomme.

Den administrative harmonisering havde også en erhvervsmæssig side. Klare og ensartede regler gjorde det lettere for ejere, administratorer og grundejerforeninger at budgettere med driftsudgifter og forstå deres ansvar. Samtidig viste sagen, at kommunal infrastruktur i mindre bysamfund og boligområder kunne få direkte betydning for både private ejendomme og de lokale fællesskaber, der stod for den praktiske kontakt til kommunen.

Ungeindsats og klimamøde pegede frem mod næste fase

Fra 1. oktober havde børn og unge mellem 12 og 25 år adgang til et lokalt headspace-tilbud i Syddjurs Kommune. Tilbuddet blev støttet økonomisk af kommunen og gav gratis og anonyme samtaler. Selvom initiativet primært var socialt, havde det også betydning for arbejdsmarkedet på længere sigt, fordi tidlig støtte kunne være relevant for unges trivsel, uddannelsestilknytning og mulighed for at fastholde en vej mod job.

Den 19. oktober annoncerede Syddjurs Kommune desuden et klimaborgermøde i Rønde Idrætscenter den 5. november. Mødet skulle drøfte, hvordan klimavalg kunne styrke lokalsamfundene og skabe nye muligheder for erhvervslivet. Arrangementet lå efter oktober, men forberedelsen viste, at kommunen arbejdede med klima som et spørgsmål, der også omfattede erhvervsudvikling, bosætning og lokale arbejdspladser.

De to initiativer havde forskellige målgrupper, men de berørte samme overordnede udviklingsspørgsmål: hvordan Syddjurs Kommune kunne fastholde mennesker, kompetencer og engagement lokalt. Headspace rettede sig mod unges trivsel og tidlige støtte, mens klimamødet lagde op til en bredere samtale om grøn omstilling. Ingen af initiativerne dokumenterede i oktober konkrete nye job eller investeringer, men begge skabte kommunale rammer for aktiviteter med betydning for den lokale udvikling.

Kilder

Lignende indlæg